Del nyhedssiden på facebook                                                           


Rev. 3. December 2017

Sidste nyt:


December 2017











Julehygge med julegris, dansktop musik og gløgg med julestjerner til alle


Foreningen Berit's Hjemmeplejes Venner i Horsens afholder i år årets julearrangement i ‘Sønderbro kulturhus’. Kunder og pårørende i Berit's Hjemmepleje er velkomne.

Menuen består af helstegt pattegris med nissehue samt tilbehør.

Drikkevarer kan købes - vi byder på gratis julegløgg og en hyggelig juleblomstergave til alle deltagere.


Læs mere om foreningen og bliv medlem her




Der vil være levende musik ved dansktop musiker Kim Madsen og derudover masser af hyggelig samvær.


Kontakt kontoret i Horsens for yderligere info og tilmelding og aftale om gratis afhentning og hjemkørsel.



November 2017




Berit's Hjemmepleje fik besøg af Ældreminister Thyra Frank


Berit's Hjemmepleje havde i dag 5.november fornemt besøg af Danmarks Ældreminister Thyra Frank.


Udover at Ministeren ved selvsyn kunne se og høre at Berit's Hjemmepleje er et godt og stabilt firma med et godt arbejdsmiljø blandt alle ansatte og masser af Jer tilfredse kunder, fortalte Ministeren os om hendes lange karriere og erfaring indenfor pleje og omsorg. Hun fortalte også med stolthed om flere nye spændende tiltag som hun kæmper for som minister for alle ældre i Danmark.

I kan bare glæde Jer, kan vi fortælle !


Vi siger tusinde tak for besøget !





















Indslag om Berit's Hjemmepleje på TV Syd


https://www.tvsyd.dk/nyheder/29-09-2017/1930/privat-hjemmehjaelp?autoplay=1#player




September 2017


Artikel i Horsens Folkeblad om stifteren af Berit's Hjemmepleje


Rebellen der ikke ville finde sig i, at man ikke måtte gøre en forskel for de ældre. Læs hele artiklen ved at trykke på artiklen herunder.




• • •




Berit's Hjemmepleje starter ny rengøringsafdeling


Det er med stor fornøjelse og stolthed, at vi kan meddele at Berit's Hjemmepleje starter en helt nyoprettet tværgående rengøringsafdeling op. Vi udfører professionel rengøring og praktisk hjælp på

højt niveau i Horsens, Odense, Hedensted og Nyborg Kommuner.

Afdelingen starter 1. september 2017 med foreløbigt 10-15 meget erfarne og lokalt tilknyttede medarbejdere og en tværgående erfaren leder ved roret.

Alle ansatte i afdelingen er lokalt bosiddende, og har mangeårig professionel erfaring specielt med rengøring i private hjem, og er derudover sundhedsfagligt uddannede og / eller uddannede rengøringsassistenter - og er derfor særligt dygtige til omsorgsfuld rengøring og udførelse af praktiske opgaver hos dig i dit private hjem.


BREDERE TILBUD MED FLERE SPECIALER

Afdelingen tilbyder både visiterede levererancer men også tilkøbsopgaver.

Alle steder tilbyder vi samme lokale hjemmehjælper hos dig - hver gang.

Vores leder kommer desuden på besøg hos dig i dit hjem, for at sikre at alle opgaver vi skal udføre løses tilfredsstillende. Det giver ro, kvalitet og tillid for dig.

Praktisk hjælp og rengøring er jo den service, der får dit hjem til at fungere så du kan lide at være der og har lyst til at invitere gæster til kaffe eller frokost. Det er blandt andet hjælp til rengøring, opvask, indkøb og madlavning - men også tilkøb som fodring af hunden/katten samt lufteture til hunden,

vask af persienner, hovedrengøring og meget andet.

Det er væsentligt for din trivsel, at du har et hyggeligt og rent hjem - også når du ikke selv kan klare alle opgaverne.

Det ved vi hos Berit's Hjemmepleje, så derfor står vi klar til at hjælpe dig.


LEDER AF RENGØRINGSAFDELINGEN

Vi er stolte af at kunne præsentere Tine Nielsen som nyansat leder af rengøringsafdelingen.

Tine kommer fra en mangeårig tilsvarende stilling i et stort landsdækkende rengøringsselskab, og har 10 års erfaring som leder indenfor rengøringsbranchen, samt med fritvalgssamarbejde med mange forskellige kommuner i landet.

Tine skal lede alle de lokale medarbejdergrupper i alle 4 kommuner.

Kontakt Tine på 93 63 36 93 for nærmere info.

Læs mere om den nye afdeling her : http://www.berits-hjemmepleje-rengoering.dk/





August 2017


Berit's Hjemmepleje starter i Nyborg Kommune


Berit's Hjemmepleje starter den 1.september op i Nyborg Kommune med levering af praktisk hjælp og rengøring i private hjem.


Udvidelsen sker som en del af en større kompetence-opbygning af Berit's Hjemmepleje indenfor servicefaget og fritvalgsområdet.


Vi glæder os meget til også at kunne yde vores kendte service for Jer der bor i Nyborg Kommune.




August 2017


De længe ventede nye biler er endelig ankommet.


Flere og flere vælger Berit's Hjemmepleje som leverandør, og det er vi utroligt glade og stolte af.


Derfor har vi fået behov for flere biler til at kunne komme ud til Jer glade kunder, og har nu endelig fået endnu flere nye biler at komme rundt i - samt 2 nye el-cykler til by-ruterne.


Det er helt nye Citroen C3 modeller, designet som alle vores andre velkendte biler med rødt tag og røde spejle, og herudover med alt det udstyr der er nødvendigt for vores dejlige aktive medarbejdere at komme nemt og glade rundt til alle kunder i Berit's Hjemmepleje.







Maj 2017


Berit's Hjemmepleje vinder udbud i Horsens Kommune


Det er med stor fornøjelse og stolthed, at vi kan meddele at Berit's Hjemmepleje har fået opgaven efter udbud af hjemmeplejen i Horsens Kommune !


Vi fortsætter derfor uden ændringer, og kan fortsætte med vores strategier og indsatsområder.

Det er vi meget glade for.


Vi ser frem til et fortsat spirende og konstruktivt samarbejde med Horsens Kommune Velfærd og Sundhed.



 





April 2017

Sejltur på Silkeborg-søerne og besøg på Himmelbjerget i bus


Foråret og sommeren er på vej - og Berit's Hjemmepleje har naturligvis igen flere gode arrangementer i støbeskeen.

I år er vi bl.a. igang med at planlægge en tur for vore kunder til de smukke Silkeborgsøer og Himmelbjerget med bustur, sejltur på Silkeborgsøerne med middag og masser af dejlige naturoplevelser sammen med Jer.


Så sæt kryds i kalenderen den : 27.august 2017


Turen koster 200 kr/deltager og er for alle plejekunder(Horsens, Odense, Hedensted) og inkluderer transport fra Horsens kontoret (eller eget hjem hvis man ikke kan komme til kontoret) og retur, fuld forplejning med mad og drikke og naturligvis pleje og omsorg hele dagen fra vores eget plejepersonale som også deltager på turen.

OBS: Kørestole er INGEN hindring - vi har også bus til kørestolsbrugere, og adgang til båden er også egnet til kørestolsbrugere (dog maks 72 cm bred kørestol).


Pårørende er velkomne i begrænset antal og mod fuld betaling af kostpris på 600kr.

I vil få nærmere information omkring tilmelding og om turen når tiden nærmer sig.





Februar 2017

Integrationspolitik i Berit's Hjemmepleje

Berit's Hjemmepleje arbejder pro-aktivt for at støtte integrationen for indvandrere i Danmark. Vi har siden starten af 2016, med stor succes, haft flere integrationspraktikanter i forløb hos os i perioder på mellem 3 måneder og ½ år for hver praktikant - og det fortsætter vi med !

Formålet med praktikken er dels, at lære det danske sprog, og dels at lære det danske arbejdsmarked at kende. Målet er at de søger ind på en uddannelse efter endt praktik hos os, og sidenhen får arbejde i enten offentlig eller privat regi.

Det bidrager vi meget gerne til vil lykkedes.


Praktikforløbene er sket i et samarbejde med Jobcentrenes integrationsmedarbejdere i de kommuner vi arbejder i.




• Berit's hjemmepleje, Emil Møllers Gade 41 F, 8700 Horsens • CVR 34319324 • Bank: Danske Bank,erhverv •

• Medlem af Dansk Erhverv (Danish Chamber of Commerce) • Overenskomst med FOA

• Copyright Berit's hjemmepleje 2013 •